Find forskerens mikroskop, kolbe, rumdragt eller formel på siden – det afgør farvepaletten. Vælg en klar hovedfarve til tøjet, og lad den være den klareste, så motivet trækker blikket. Læg mørkere nuancer i skyggerne og lysere i højlysene for dybde. Er du i tvivl om, hvilken side du skal starte med, så læs vælg den første side til professioner og find den, der passer til dit niveau.

Sådan vælger du farver til forskerens tøj og udstyr

Giv den hvide kittel en svag blå eller grøn skygge i folderne i stedet for at lade den være hvid. Brug en lysegrå eller kold blå under kraven og ved ærmerne for at få den til at se stivet ud. Til bukser og sko vælger du mørke, jordnære farver som mørkeblå, grå eller bordeaux – de forankrer figuren uden at råbe op.

Lad udstyret være din legeplads. Farvelæg mikroskoper i sølv, sort eller endda lilla for et moderne udtryk. Til kolber og bægerglas bruger du en meget lys blå eller grøn, og du lader et lille hvidt felt stå tomt, så det ligner glas med lys i. Skriv formler med en kridhvid farveblyant ovenpå en mørk tavle. Er du i tvivl om, hvilket værktøj der passer bedst til detaljerne, så tjek forskellen mellem farveblyanter, tuscher og farvekridt – det giver dig et godt udgangspunkt.

Farvelæg en forsker med ansigt og hår – sådan får du huden og håret til at se levende ud

Brug en medium grundfarve til huden, og læg en varmere tone (fersken eller lys orange) på kinderne, panden og hænderne. Det giver varme og liv. Til håret vælger du to eller tre nuancer af samme farve – en mørk til skyggerne, en mellem til grunden og en lys til et par hårstrå. Læg de lyse streger, hvor lyset ville ramme naturligt, for eksempel oven på hovedet eller ved tindingen.

Til Albert Einsteins vilde, krusede hår bruger du korte, buede strøg med en skarp blyant, og du lader nogle hvide områder være urørte for at vise hårets lys. Ada Twists store, krusede hår kan farvelægges i mange nuancer – fra dyb brun til varm sort – og du kan give hende en farverig hårklemme eller et bånd for at gøre hende genkendelig. Læs mere om de to sider på Ada Twist og Albert Einstein – de har hver otte sider, så du har masser at øve dig på.

Sådan får du mikroskoper, kolber og rumdragter til at se rigtige ud

Tænk på, at metallet har glans, når du farvelægger et mikroskop. Lav en tynd, skarp hvid eller lys grå streg langs kanten af røret og objektivet – det ligner straks skinnende metal. Til kolber og bægerglas lader du midten være næsten hvid og farver kun kanterne med en svag blå eller grøn. Det kaldes at farvelægge med en kant, og det er den hurtigste måde at få glas til at se gennemsigtigt ud.

Rumdragter er tykke og har mange stropper, lynlåse og paneler. Brug en hovedfarve – hvid, lysegrå eller en pastel – og læg en mørkere skygge under hver rem og ved albuer og knæ. En helt lille smule blå eller lilla i skyggen får dragten til at se rum-agtig ud. Er du i tvivl om, hvordan du lægger skygger generelt, så læs hvordan du skygger dine farvelægningssider – det er en teknik, der løfter alle motiver.

Trin-for-trin: Farvelæg en typisk forsker-side med Ada Twist

Tag en af de otte sider med Ada Twist. Den har typisk en glad forskerpige med kruset hår, en kittel, en mikroskop og måske en formel på en tavle. Følg disse fem trin, og du får et flot resultat.

1. Læg grundfarverne på tøjet og huden

Begynd med huden: en medium nuance over hele ansigtet, halsen og hænderne. Lad ikke farven gå for tæt på kanten – du kan altid rette op bagefter. Til kitlen skal du vælge en hvid eller en meget lys blå. Farvelæg hele kitlen med jævne strøg i samme retning. Til bukserne kan du bruge en mørkeblå eller grøn.

2. Tilføj skygger på huden og tøjet

Brug en mørkere hudtone (eller den samme med et let tryk) til at lægge skygge under hagen, ved ærmekanten og under håret. På kitlen lægger du en lys grå eller blå skygge i folderne ved albuerne og under kraven. Det giver figuren dybde uden at det ser mudret ud.

3. Farvelæg håret med flere nuancer

Adas hår er stort og kruset. Brug en mørkebrun eller sort som base, og lad nogle områder være lysere ved at trykke lettere. Læg derefter et par lyse streger (for eksempel med en lysere brun eller en hvid blyant) oveni for at vise hårets glans. Det tager kun et minut, men det gør en kæmpe forskel.

4. Giv mikroskopet og kolben glans

Farvelæg mikroskopet i mørkegrå eller sort, og lav en tynd hvid streg langs kanten af røret og objektivet. Til kolben skal du bruge en meget lys blå eller grøn – farvelæg kun kanterne, og lad midten være hvid. Det ligner glas med lys i. Hvis du har brug for hjælp til at blande farverne glat, så læs hvordan du blender farveblyanter glat.

5. Afslut med formlen og detaljerne

Til tavlen skal du bruge en hvid eller lysegrå baggrund, og skriv derefter bogstaver og tal med en mørk blyant eller en tusch. Hvis du har brugt farveblyanter, kan du skrive direkte ovenpå med en mørk farve. Til sidst kan du tilføje et par små stjerner eller atomer i baggrunden med en lys farve – det giver siden et videnskabeligt præg uden at tage fokus fra figuren.

Hvilke forsker-sider skal du starte med?

Er du nybegynder, så start med en side med en enkelt person og få detaljer – for eksempel en af Albert Einsteins portrætter. De har mindre baggrund og færre genstande, så du kan øve dig på hudtoner og hår uden at blive overvældet. Når du har fået styr på det, kan du gå videre til Ada Twists sider, der ofte har flere videnskabelige rekvisitter som mikroskoper, kolber og tavler. Du kan finde hele samlingen på forsker-farvelægningssider og vælge den, der fanger din interesse.

Hvis du vil have flere muligheder, så kig også på professioner generelt – der er både læger, ingeniører og kokke, som du kan øve dig på. Og når du først er i gang, så husk at det vigtigste er at øve sig. Jo flere sider du farvelægger, jo bedre bliver du til at se, hvor skyggerne skal ligge, og hvilke farver der passer sammen. Læs også hvordan du vælger farver der passer sammen for at få et godt grundlag, før du kaster dig over de mere detaljerede motiver.

Når du har farvelagt et par sider, kan du prøve at udfordre dig selv med en baggrund – for eksempel et laboratorium med hylder, kolber eller en stjernehimmel. Det er en god måde at lære at placere skygger i forhold til en lyskilde. Og hvis du vil have flere tips til at få dine motiver til at se levende ud, så læs hvordan du farvelægger kunstner-sider – teknikkerne kan overføres direkte til forsker-motiverne.